Wetspray-isolering

Ydelser → Wetspray-isolering

Wetspray-isolering af krybekælder og hulmur​

Spray isolering

Wetspray isolering er en effektiv løsning, når du vil efterisolere hulmur, krybekælder eller konstruktioner med begrænset adgang. Hos Isolatør.dk V/ Jesper Foged udfører vi sprayisolering for private, erhverv og renoveringsprojekter i Odense, Svendborg og på resten af Fyn.

Metoden er særligt velegnet, hvor traditionel isolering er besværlig eller ikke kan lægges tæt nok. Med over 10 års erfaring med isoleringsarbejde og en solid baggrund i tømrerfaget rådgiver vi om den løsning, der passer bedst til din bygning.

Spray isolering til vanskelige adgangsforhold

Spray isolering kan bruges i både nybyggeri og renovering, men den gør især en forskel i ældre huse og bygninger, hvor pladsen er trang. Materialet sprøjtes ind eller påføres direkte på fladerne, så det slutter tæt omkring ujævnheder, bjælker, rør og andre konstruktioner.

  • Velegnet til isolering af krybekælder med lav arbejdshøjde
  • God løsning til hulmur og svært tilgængelige hulrum
  • Reducerer risikoen for kuldebroer og utætheder
  • Kan forbedre komforten og mindske varmetab
  • Relevant for både boliger, erhvervsejendomme og renoveringssager

Hvad er Wetspray/Spray isolering?

Wetspray isolering er en metode, hvor isoleringsmateriale som papiruld eller flamingokugler blandes med vand og lim under indblæsningen. Blandingen sprøjtes ud gennem et specialmundstykke, så isoleringen fordeler sig jævnt og hæfter til konstruktionen.

Den klæbende effekt gør, at isoleringen kan påføres både lodrette og vandrette flader. Det giver en tæt og sammenhængende isolering uden åbne samlinger, hvilket er vigtigt for at minimere kuldebroer og sikre en mere stabil temperatur i bygningen.

Papiruld eller flamingokugler?

Vi anvender ofte papiruld til wetspray isolering, fordi materialet kan lægge sig tæt og effektivt i konstruktionen. I krybekældre med meget lav højde kan flamingokugler være et godt alternativ, da de kan blæses ind, hvor adgangen er begrænset.

Valget afhænger af bygningens konstruktion, fugtforhold, adgangsforhold og den ønskede isoleringsevne. Derfor vurderer vi altid opgaven konkret, før vi anbefaler en løsning.

Vil du have en pris på isolering af krybekælder?

Du er altid velkommen til at høre mere om Wetspray-isolering af krybekælder eller hulmur, herunder de forskellige priser og muligheder. Du skal bare kontakte os. Vi sender gerne et uforpligtende tilbud på den ønskede isoleringsopgave.

Kontakt os

Få et tilbud på wetspray-isolering

Udfyld formularen, og vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud inden for 24 timer.

Vi hjælper dig med at finde den rigtige isoleringsløsning til din bolig, erhvervsejendom eller renoveringsopgave.

  • Certificeret isolatør
  • Professionel rådgivning
  • Erfaring med projekter i alle størrelser

Find en isolatør, der passer til
netop dig og din opgave

Uanset om du skal efterisolere en krybekælder, forbedre hulmuren eller løse en isoleringsopgave med vanskelige adgangsforhold, står vi klar med rådgivning og solidt håndværk.